REFERATER
Her finder du referater fra Ollerup Plejecenter Støtteforening.
Lørdag, den 4. 7. 2026
Referat fra bestyrelsesmøde lørdag d. 4. juli kl. 10.00
Fraværende: Bent og Ebbe.
Dagsorden:
1) Nyt tiltag fra Plejecenteret.
2) Birthes Jubilæum.
3) Ideer til hvordan Orangeriet skal indrettes.
4) Referat fra kommunen.
5) Hvem er på listen til at bygge.
6) Evt.
1) Erik fortalte, at støtteforeningen fremadrettet skal til at stå for udbetaling af penge fra kommunen til klubben.
2) Støtteforeningen har givet Birthe en Sølvhalskæde, i anledning af Birthes 50-års jubilæum. Birthe skriver: Jeg vil gerne sige jer tusind tak, for den flotte sølvhalskæde jeg har fået af jer! Den er jeg meget glad for og et dejligt minde! Det er så pænt af jer at tænke på mig på denne dag! Tak for jer! Kærlig hilsen Birthe.
3) Erik har lavet 2 skitser. Et for nederste område, hvor der skal være blomster, buske, træer og bænke. Steen kom med et forslag, om en elektrisk pejs eller en af de nye Bitanol pejse, der ikke skal bruge en skorsten. Alle mente det var en god ide. Så vi må lave et hjørne med en sofagruppe og pejs. Det andet var over plateauet, hvor der vil være borde og stole og gangbroer fra den ene ende til den anden, der vil være kaffeautomater på begge etager. Der skal laves en kælder hvor den store 100.000 l vandtank til regnvand og batterierne samt pumper og teknik skal være. Der vil blive lagt solceller op på taget på siden mod vejen.
4) Alle har fået referatet fra sidste møde med kommunen.
5) Dem der skal være med til at bygge orangeriet ind til nu er: Arnsen Stålkonstruktion, G.K. Kaysen, Henning Madsen EL, Anlægsgartner Jens Ravnholt. Arkitekt: Jørgen Dolmer i samarbejde med Ollerup Plejecenters støtteforeningen, Plejecenteret og Kommunen.
6) Ingen forslag.
7) God sommerferie.
Søndag, den 17. 5. 2026
Dagsorden til søndag 17/5 kl. 10.00
1) Velkomst og præsentation af Steen.
2) Sponsorat fra Rise Sparekasse, hvad og hvor meget.
Vi siger mange tak for et sponsorat på 5000 kr.

3) Billeder fra overrækkelsen i banken.
4) Indvielsen af den nye afdeling.
5) Orangeriet. Nyt møde.
Kirsten Vie melder om nyt møde 18.6.26 kl. 11.00.
6) Hvor langt er vi nået ang. fradrag ved sponsorater.
Udsat.
7) Nogle ideer til oplæg, som folk vil betale lidt penge til kontoen.
Bod ved markedsdag.
8) Eventuelt.
Der blev talt om en tur til Århus for at se Sallings måde at lave indretning på.
9) Steen bliver vist rundt i den nye afdeling af Erik.
Poul og Ebbe Finn var med.
Lørdag, den 14. 3. 2026
Referat af generalforsamling i Ollerup Plejecenters Støtteforening
Generalforsamling lørdag den 14. 3. 2026 kl. 16.00
Dagsorden i følge vedtægterne.
1) Valg af dirigent.
Ola Noppenaug valgt uden modkandidater.
2) Fremlæggelse af formandsberetning.
Formand Erik Lassen gennemgik den forløbne tid siden stiftelsen.
Erik og Connie havde haft mange møder om at starte en støtteforening op,
for der var mange ideer som man ikke kunne gennemføre, hvis man ikke
havde en støtteforening. Der blev samlet tilsagn til en bestyrelse. Der blev
også deltaget i møder om hvordan man kunne søge støtte til projekter.
Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling i september 2025. Der
deltog 12 personer og det blev vedtaget at starte en støtteforening op.
En bestyrelse valgtes og Rise Sparekasse blev valgt og der har foreningen
nu fået oprettet en konto. Der blev vedtaget nogle vedtægter.
Foreningens mission: I samarbejde med beboere, medarbejdere, ledelse,
pårørende og kommunen vil foreningen hver dag arbejde for at skabe et
bedre miljø for beboerne gennem aktiviteter, projekter og fællesskab.
Der er i alt tilmeldt 185 medlemmer så det har været en positiv start.
Erik fik et kraftigt bifald for beretningen.
3) Godkendelse af regnskab.
Poul Lassen forelagde regnskabet.
Indtægter i alt kr. 6276,00
Udgifter kr. 2195,00
Årets resultat kr. 4080,50
Indtægterne var donationer og de fleste af udgifterne til etablering af
bankkonto.
Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
4) Indkomne forslag (ingen indkomne forslag).
5) Valg til bestyrelsen (på valg Poul og Betty begge villige til genvalg).
Poul og Betty blev begge genvalgt med kraftigt bifald.
6) Valg af 2 suppleanter.
Til 1. suppleant valgtes Gitte
Til 2. suppleant valgtes Steen Jespersen
7) Valg af revisor + 1 suppleant.
Til revisor valgtes Aksel Pedersen
Til rev. supl. valgtes Lajla Knudsen
8) Eventuelt. (Alt kan diskuteres men intet kan vedtages.)
Erik Lassen fortalte en del om de projekter som der blev arbejdet med.
Det største et stort orangeri mellem vejen og plejehjemmet som
kommunen havde lovet at hjælpe os med. Det er et stort projekt som
kræver køb af lidt jord og vejdirektoratets godkendelse. Når tilladelserne
er på plads skal store fonde søges da det løber op i 9,5 mill. Men så er det
også en oplevelseshave med bad og lift til beboere. Af mindre projekter
kan nævnes et insektbo i den nuværende have.
Erik blev takket af dirigenten og det officielle møde blev afsluttet.
Der var i alt mødt ca. 35 op til generalforsamlingen og støtteforeningen
bød på en gang frikadeller med kartoffelsalat til afslutning.
Søndag, den 1. 2. 2026
Ollerup plejecenters støtteforening
Referat bestyrelsesmøde søndag den 1/2 kl. 10.00
1) Gennemgang af regnskabet.
Poul gennemgik regnskabet og alle var enige om at det var OK.
Poul forslog en takst ændring ligesom flere roste en donation
På 5000 kr. fra et medlem.
2) Orientering om Orangeriet.
Erik gennemgik og forklarede hvor langt han var kommet med Orangeriet.
Der havde været kontakt med både kommunen og arkitekten samt Ollerup
Lærerskole som ejede grunden. Svendborg Kommune havde lovet
At stille en arbejdsgruppe, som kunne hjælpe os.
Med hensyn til sponsorater efterlyste Erik hjælpere og Betty ville spørge Renè
Larsen Rudkøbing, som hun I andre sammenhænge havde set var god til at
sætte en ansøgning sammen.
3) Generalforsamlingen.
Det blev aftalt at generalforsamlingen skal afholdes 14. marts kl.1600, som
tidligere foreslået. På valg vil Poul og Betty være, men begge er villige til
genvalg. Efter generalforsamlingen spisning f.eks. Frikadeller
Med kold kartoffelsalat og lidt salat.
4) Derefter var der lidt snak om hjemmesiden, som ikke var så let at komme ind
på, som vi kunne ønske. Ebbe Finn lovede at tage sig af dette.
5) Til slut blev bestyrelsen forevist den nye afdeling, der næsten er klar til
indflytning.
Til stede Erik, Poul, Ebbe Finn, Betty og Bent.
Søndag, den 14. 12.2025
Møde på Ollerup Plejecenter.
Formand: Erik Lassen
Næstformand: Betty Lorenzen
Kasserer Poul Lassen
Sekretær: Bent Pedersen
Bestyrelsesmedlem: Ebbe Finn Hensen
Det blev fortalt at alle nu skulle være registreret i Unioo som sparekassen samarbejder med
med hensyn til foreninger. Således at vores konto kunne igangsættes.
Ebbe Finn viste hvor langt man var kommet med hjemmesiden. Alle syntes det så godt ud.
Bent havde medbragt nogle lister over eventuelle sponsorer til det ønskede orangeri.
Erik havde haft en samtale med en arkitekt og Den Frie Lærerskole som ejede grunden.
Og det ser ud til at projektet kan laves hvis vi kan skaffe pengene.
Erik tog sponser listerne med til en der havde lovet at hjælpe og med sponsorater.
Søndag, den 23. 11.2025
Møde på Ollerup Plejecenter.
Formand: Erik Lassen
Næstformand: Betty Lorenzen
Sekretær: Bent Pedersen
Bestyrelsesmedlem: Ebbe Finn Hensen
Det blev fortalt at Erik Betty og Bent havde været til møde i Rise Sparekasse og aftalt at
oprette en konto. Det kostede ca. 1200 kr. og bestyrelsen vil blive kontaktet af
Sparekassens Samarbejdspartner som registrerede alle deres foreninger med billeder og
adresser.
Ebbe Finn var begyndt at arbejde med hjemmesiden, Hans søn kunne hjælpe da han i
forvejen arbejdede med EDB. Erik ville prøve at finde en der kunne tage dronebilleder af
plejehjemmet til brug på hjemmesiden.
Til slut blev det aftalt at vi søndag den 30. 11. er til stede ved julearr. Hvor vi får en lille
stand. Erik gør klar med billeder og tilmeldingsliste.
Søndag, den 2. 11.2025
Konstituerende møde efter det stiftende møde på Ollerup Plejecenter.
Formand: Erik Lassen
Næstformand: Betty Lorenzen
Kasserer: Poul Lassen
Sekretær: Bent Pedersen
Bestyrelsesmedlem: Ebbe Finn Hensen
Det blev gennemgået forskellige måder med mobilpay og bankforbindelser, som
Poul ville arbejde videre med.
Efter valg af bestyrelsesmedlemmer gav Erik en grundig rundvisning på plejecenteret.